Konfirmation

Billede: Der var 19 konfirmander foran Kappel præstegård i 1961. Præsten var Albert Madsen, der var præst i Kappel 1934-64.
Det kommende års konfirmander
skal følge konfirmandundervisningen med deres skoleklasser i de skoler, de går i.
Så arrangerer vi nogle søndage i efteråret og foråret, hvor de kommer i kirke her i vores kirker. På den måde lærer vi også konfirmanderne at kende, og de oplever gudstjenester i vores kirker. Præsten skriver til konfirmanderne, når vi skal mødes i kirkerne.
Man har ret til at blive konfirmeret i sin sognekirke, men vi har aldrig konfirmation i alle kirker, og ofte vælger konfirmanderne også at blive konfirmeret sammen.
I sognene Dannemare, Gloslunde, Græshave og Tillitze er der fast konfirmationsdag den sidste søndag i april. I 2023 er det den 30. april.
I 2024 bliver konfirmationsdagen søndag den 28. april 2024.
I 2025 bliver konfirmationsdagen søndag den 27. april 2025.
I sognene Arninge, Kappel, Langø og Vestenskov ligger konfirmationerne på St. Bededag og søndagen efter. I 2023 er der således konfirmation St. Bededag, fredag den 5. maj 2023 i Kappel Kirke kl. 10.00 og i Vestenskov Kirke kl. 12.00 (tidspunkterne skifter hvert år mellem de 2 kirker). Og søndag den 7. maj 2023 i Arninge Kirke kl. 10.00 og i Langø Kirke kl. 12.00 (også her skifter tidspunkterne hvert år mellem de 2 kirker).
Fra 2024 ændres fra St. Bededag og søndagen efter til Kristi himmelfartsdag og søndagen efter.
I 2024 bliver konfirmationsdatoerne således:
Kristi himmelfartsdag torsdag den 9. maj 2024 kl. 10.00 i Vestenskov Kirke og kl 12.00 i Kappel Kirke.
Søndag den 12. maj 2024 kl. 10.00 i Langø Kirke og kl. 12.00 i Arninge Kirke.
I 2025 bliver konfirmationsdatoerne således:
Kristi himmelfartsdag torsdag den 29. maj 2025 kl. 10.00 i Kappel Kirke og kl 12.00 i Vestenskov Kirke.
Søndag den 1. juni 2025 kl. 10.00 i Arninge Kirke og kl. 12.00 i Langø Kirke.
Der kan læses mere om konfirmation på Folkekirken.dk.