Lidt om Græshave Kirkes historie

Her er link til Nationalmuseets "Danmarks kirker" for Græshave kirke.

Græshave kirke er fra omkring 1200-1250. Munkestenene er ikke kalkede, så det er muligt at se de flotte mønstre i gavlene - både korets østgavl og skibets vestlige do.

På korets østgavl kan man se adskillige tegn ridset ind i murstenene. Helst når solen lige over middag flugter med gavlens flade, træder de tydeligt frem.


 
De er tolket som bomærker - fra middelalderen - og i formen inspireret af runer. Lignende tegn ses på Nebbelunde, Tirsted og Tågerup kirker.
Historikeren Broby Johansen har givet et bud på betydningen: Når en mand havde dårlig samvittighed og var bange for skærsilden og helvede, gav han en gave til kirken. Som kvittering fik han lov at indridse sit bomærke i kirkens østgavl. Så kunne han på dommedag vise Skt. Peder, at han havde gjort aflad!!

 
Ved restaureringen i 1978 opdagede man 7 forskellige steder, da man bankede århundredes puds af, tydelige spor af kors - de såkaldte indvielseskors. Midt i korsene fandt man rester af sod og voks, hvilket må betyde, at der en gang har været lys anbragt i midten af korsene.  Engang i 1200-tallet har man indviet kirken ved at stænke vievand på dem - et ritual som kendes den dag i dag fra den katolske kirke.
 
Til venstre for koret er kirkens sakristi (præsteværelse) placeret. Det har oprindelig været kapel for ejerne af Øllingsø, hvem kirken har hørt under tidligere. Opførelsesåret står på gavlen med smedejernsbogstaver - 1637. Der kan man også se bygherrens og dennes hustrus forbogstaver: R P S K (Rudbek Pors Sophie Kaas). Derudover er en sandstenstavle med deres familievåben fra både fædrene og mødrene side.
Inde i kirken - til højre for indgangsdøren - er metalplader fra de kister, som engang har stået i kapellet, hængt op.

 
Prædikestolen er fra 1635 med de 4 evangelister
 
Altertavlen i Græshave Kirke kom til ære og værdighed igen ved restaureringen efter at have været gemt væk i flere hundrede år. Oprindelig blev den skænket af slægten Porse i 1581. Det er en såkaldt katekismusaltertavle med bibelord i de 6 felter: Nadverordene, dåbsordene, "den lille bibel" fra Johannes-evangeliet

Kontaktoplysninger

  • Gloslunde Pastorat
  • Tillitse Kirkevej 1A
    4983 Dannemare

  • Telefon: 54 94 47 90
  • Email: kontor@tillitze.dk