Basar og strikkeklub

 

Vores basarkreds har snart mange år på bagen. Vi er 16-18 damer, der mødes onsdag eftermiddag kl. 13.00 - 16.00 i Gloslunde Præstegård, og præsten er med til kaffen.

Vi strikker, hækler og en enkelt knipler. Der bliver lavet en masse ting, så som tæpper, strømper, huer, vanter, halstørklæder, julenisser og juledekorationer. Alt sammen sælges på vores julebasar i præstegården.

Til julebasaren rydder præsten sin dagligstue, hvor vi arrangerer vores ting til salg. I konfirmandstuen har vi så cafe med gløgg og æbleskiver samt tombola.

Julebasaren var dog aflyst i 2020 grundet coronavirussen.

Vi har også skænket tæpper, huer, halstørklæder og strømper til varmestuen i Nykøbing F, gevinster til konfirmandernes julebanko samt en del til Kirkens Korshærs butik i Søllested.

Alle er velkomne og der er altid brug for friske og nye kræfter, også med nye ideer til vores basar. Vi mangler også materialer, så garnrester og lign. er velkomment.

I 2020 lykkedes det at sende 5.000 kr., som kom ind ved basaren i november 2019, til Varmestuen i Nykøbing F., og det kan vi godt være stolte af at bidrage med her fra pastoratet.

 

Kontaktpersoner:

Mona Nielsen Bente Hansen
Tlf: 40260129 / 54944127 Tlf: 54944576

 

Kontaktoplysninger

  • Rudbjerg pastorat
  • Sognepræst Henrik Gade Jensen
    Stenvadsvej 4
    4983 Dannemare

  • Telefon: 54 94 41 80 / 30 58 57 00
  • Email: hgj@km.dk